Blog

Kreativitet i krisetider: Plakater om folkesundhed

I disse tider med en global sundhedskrise giver en gennemgang af plakater om folkesundhed gennem tiden et interessant indblik i den rolle, kunstnere og kreative personer kan spille i dag.  

“En nærmere definition af, hvordan en plakat med gennemslagskraft ser ud, er ikke helt simpel” skriver William H Helfand i forordet til Public Health Campaigns: Getting The Message Across , en WHO-publikation (World Health Organization), der gennemgår plakater om folkesundhed gennem hundrede år. Mens succesen for en annoncekampagne kan måles ud fra vækst i salg, er det straks mere vanskeligt at bestemme effekten af en folkesundhedskampagne lige så klart.

Lige som med reklamekampagner sigter folkesundhedskampagner mod at ændre modtagernes adfærd. Faktisk var det succesen med plakater som et reklamemedie, der fik USA og de fleste europæiske lande til at hyre kunstnere og påbegynde masseproduktion midt under Første Verdenskrig. Fordi plakater både er effektive og billige at producere, har de siden da bevaret en vigtig plads i folkesundhedskampagner, selv om de muligvis har mistet noget af deres prestige i de seneste årtier.

Et hurtigt overblik viser, at plakater i det 21. århundrede også har mistet den kunstneriske værdi, de havde i det meste af det 20. århundrede, hvor kendte kunstnere som Franz Von Stuck, Lucien Lévy-Dhurmer eller Emilio Vilà producerede adskillige kvalitetsplakater, eller da fotografer som Henri-Cartier Bresson arbejdede for WHO.

Hooman Momen, en tidligere senior WHO-funktionær, vi interviewede, forklarer, at problemet delvist består i, at “kunstnere [fra starten af det 20, århundrede] var glade for at blive tilknyttet denne slags højprofilerede kampagner, hvor det i dag nok er mere vanskeligt at tiltrække folk”. Han forklarer også, at institutionernes tilgang har ændret sig med tiden, og at nutidens plakater sigter mod at levere mere direkte budskaber med billedet som et sekundært argument.

Man kunne fristes til at begræde manglen på kreativitet i nutidens folkesundhedsplakater, men uden reelle metoder til evaluering af effektiviteten af en given plakat, hvordan er det så muligt at bedømme behovet (eller mangel på samme) for et kunstnerisk islæt i processen? Når man ser på, hvordan den aktuelle globale coronavirus-epidemi har ført til, at kunstnere igen engagerer sig i problemer med folkesundhed, virker det relevant at se på deres position i den forbindelse.

Effekten af citater 

Citater i plakater har en stor effekt. Da det er vigtigt, at plakater genkendes med det samme for at levere en budskab på de få sekunder, man ser dem, skal de vise billeder, der er så rodfæstede i beskuerens hjerne, at deres indhold genkendes omgående med en øjeblikkelig følelse af et tilhørsforhold.

Et enkelt blik på det “fingerpeg” vi får med hans anklagende finger, der peger på os, er nok til at formidle pligtfølelse på en brøkdel af et sekund. Billedet blev lanceret i 1914 i Storbritannien på en plakat med budskabet “Dit land har brug for dig” hurtigt efterfulgt af dets amerikanske fætter i 1917, og det er blevet benyttet siden. Styrken af dette budskab er vokset gennem talrige kampagner, som har brugt plakaten med mindre justeringer, selv i dag med sundhedsplejere, der peger mod folk for at bede dem om at blive hjemme.

Dette behov for omgående genkendelse kræver en vis universalisme, men det er vigtigt, at plakatdesignere også tager højde for hver enkelt regions og periodes særegenhed for at opnå den ønskede effekt. Denne ambivalens er roden i den udfordring, som design af plakater står over for i dag.



Udfordringen ved flere underkulturer 

Design af en effektiv plakat har nok været noget nemmere i en ikke-globaliseret verden med stærke og ensartede mainstream-kulturer. I en artikel fremfører associeret professor ved American Studies på Smith College, Kevin Rozario, at den dominerende tendens i almen kultur i den amerikanske middelklase havde en kraftig indflydelse på designet af de makabre Røde Kors-plakater under Første Verdenskrig. På samme måde fandt plakater fra 1940’erne inspiration fra Marvel-tegneserierne til at tegne moskitoer som skurke i kampen mod malaria. Ifølge professor ved International History på Graduate Institute of International and Development Studiesi Geneve, Davide Rodogno, var moskitofiguren den første vellykkede beskrivelse af en virus i en sundhedskampagne.

“Paradoksalt nok var det meget mere enkelt at designe plakater på det tidspunkt, fordi man kun havde to eller tre referencekulturer (…) de var rettet mod folk med en vis æstetisk baggrund, der var let at forstå, så den visuelle gengivelse bagefter kommunikerede på en måde, der trængte igennem til målgruppen” forklarer prof. Rodogno senere. I dag står al kommunikation over for en ny udfordring: Hvordan man kommunikerer i en globaliseret verden, hvor der er adgang til mange flere subkulturer?

Den kommunikationskrise, som WHO og andre institutioner står over for, er en del af problemet. De skal blandt andet navigere mellem at vælge en universal og en målrettet kampagne. Begge fremgangsmåder byder på hver deres andel af problemer og udfordringer, og det bidrager til, at opgaven synes uløselig.


Kunstnerens plads i dag 

Menneskeheden står over for den globale Covid-19-epidemi, og folk reagerer, som de har gjort, siden man malede forhistoriske hulemalerier: Man prøver at få verden til at give mening ved at tegne den – nu med en ekstra følelse af tidspres. Kunstnere rundt omkring i verden skabte tegninger og tegneserier med vid udbredelse som en effektiv måde at hjælpe folk med at acceptere de nye betingelser.

Kreative sjæle har også på eget initiativ uden om sundhedsinstitutioner skabt nye billeder for at hjælpe med at videreformidle WHO’s anbefalinger. Den infografik, Harry Stevens skabte til Washington Post, forklarede, hvordan virussen spredes, og den er blevet avisens mest sete historie. På samme måde er tændstikanalogien skabt af instruktørerne og kunstnerne Juan Delcan og Valentina Izaguirre blevet en almindelig måde at forklare principperne for at holde social afstand, på samme måde som den “udflad kurven”-graf, der oprindeligt stammer fra en CDC-artikel (Centre for Disease Control) fra 2007. Alle disse nye billeder er blevet så velkendte, at de nu selv er blevet velkendte “citater”, der genfortolkes og genbruges på nye kreative måder til at viderekommunikere komplekse budskaber med et enkelt billede.

Samtidigt er der skabt mange initiativer til at promovere plakatdesign. Open source-initiativet “Stay Sane-Stay Safe” beder kunstnere fra hele verden om at designe plakater, der frit kan trykkes af alle. Mere end 77 lande er indtil videre repræsenteret med en variation af kulturer, der gør det muligt at sende det samme budskab på lige så mange måder. På samme måde blev der tidligere denne måned lanceret en FN-opfordring til kreative mennesker fra hele verden om at hjælpe med at “oversætte vigtige offentlige sundhedsmeddelelser til værker, der vil engagere og informere folk på tværs af forskellige kulturer, sprog, samfundsgrupper og platforme”. Denne multiplikation af initiativer, der kombinerer globale og regionale reaktioner, er noget, der kræver yderligere fordybelse, og kan sagtens vise sig at være et svar på de udfordringer, de offentlige sundhedskampagner står over for.


Fordi kunstnere har en særlig måde at perspektivere verden på i universelle billeder, og en evne til at kommunikere meget komplekse ideer på en enkelt side, uden brug af ord, har de stadig en rolle at spille også i dag, som de før har gjort, hvor verden kæmpede med at udrydde polio. Som FN’s generalsekretær António Guterres sagde, “kreativiteten af alle former for respons skal svare til denne krises unikke natur”. Lige nu er det måske på tide af finde inspiration i fortiden for at skabe en ny respons.


Se det brede udvalg af sundhedsplakater her

Alt, hvad du behøver at vide om lykønskningskort

Nu hvor højtiden nærmer sig, står virksomheder over hele verden igen over for udfordringen med at sende deres kunder et lykønskningskort, der afspejler deres identitet på en mindeværdig måde. Dette år kunne mere end nogensinde være tidspunktet til at genoprette forbindelsen til kunderne, blive husket og gøre indtryk.

Men hvor kommer traditionen med lykønskningskort fra? Hvad gør, at man husker dem? Er standarderne de samme over hele verden? Vi bad vores partnere rundt om i verden om at give os besked og give os deres råd om stil og etikette på deres markeder. Men først fortæller vi dig en historie.

Det startede alt sammen med en mand, der havde for travlt til at skrive til sine venner

Når man ser de utroligt kreative projekter, der nu skabes hvert år i grafiske afdelinger, er det svært at forestille sig, at professionelle julekort indtil 1960’erne sjældent var mere end et simpelt underskrevet visitkort. Før det var julekort en tradition, der kun blev delt med familie og venner. Dens oprindelse kan tydeligt identificeres, hvilket gør den til en af de få juletraditioner, hvis oprindelse er ukontroversiel.


Lad os forestille os en grafisk designer, der har fået til opgave at oprette en ny grafisk identitet for en virksomhed. Kognitiv forskning har vist betydningen af forberedelses – eller forskningsfasen for kreativt design1. Sammenfattende, jo mere forskning der foretages på et problem, jo mere sandsynligt er det, at der kommer et kreativt svar på det. Så vores grafiske designer starter med denne forberedelsesfase, han tegner et klart billede over hans klients behov og samler så meget information som muligt om virksomhedens historie, lignende mærker, visuelle elementer, for at fodre hans hjerne med data.

Christmas card by J.Callcott Horsley for Sir Henry Cole, 1843



I 1843 fandt Sir Henry Cole, en prominent engelsk protektor og fortaler for det britiske postvæsen, en let løsning på bunkerne af ubesvaret post på sit skrivebord. I det victorianske England var det meget vigtigt at besvare al indgående post, og Sir Cole havde omkring tusind breve med hilsner at skrive. Han bad en kunstnerven ved navn John Callcott Horsley om at male et kort, der viste en familiemiddag – det repræsenterede også børn, der drak vin, hvilket forårsagede noget af en skandale i samtiden. På bagsiden fik han trykt en hilsen og udfyldte hvert kort med modtagerens navn. Og derved skabte han det første julekort. Det samme kort blev kopieret i årevis, før kunstnerne besluttede at begynde at lave deres egne kort, men traditionen spredte sig hurtigt i Storbritannien og med god grund. Fra det kejserlige Rusland til USA og Japan og over hele Europa var der tradition for at besøge alle slægtninge dagen efter jul og nytårsaften. Hvis der ikke var nogen hjemme, efterlod de besøgende normalt en note med deres hilsner. Julekortet blev hurtigt taget i brug verden over som et mere praktisk alternativ.

Det menes, at Louis Prang, en preussisk litograf, der emigrerede til Boston, i 1875 skabte det første julekort med oprindelse i USA. Han bidrog også med en vis innovation af processen for trykning af kortene.  Indtil det tidspunkt blev kortene trykt i sort og hvid og derefter malet i hånden, hvilket gjorde dem ret dyre. Prang havde lært farvelitografiteknikken i Tyskland og var i stand til at udskrive kort i meget højere tal, og dermed begyndte demokratiseringen af lykønskningskortene.

På den anden side af kloden introducerede russiske købmænd traditionen med kort til Rusland i 1890’erne ved at købe kort, der ikke var nogen ord på, og derefter skrive hilsner på russisk i hånden. Og som det sker, når et fænomen breder sig rundt om i verden, er traditionen blevet tilpasset til de forskellige steder.

Faktisk viser en nylig undersøgelse2 , at den kreative proces også involverer kontrolnetværket, et andet område af hjernen, der er forbundet med kognitiv kontrol og evaluering. Normalt fungerer disse to dele af hjernen hver for sig, men på en temmelig unik måde er de sammenkoblet, når de er engageret i kreativ tænkning. Efterhånden som ideer dukker op, evalueres de og gentænkes igen og igen ved hjælp af sammenkoblingerne mellem standardnetværket og kontrolnetværket. 

Christmas Card by Louis Prang, US, Chromolithography, 1875


Hvordan Dalí malede et Hallmark-kort, og hvordan Julemanden endte i et rumskib

Julekort af Salvador Dalí for Hallmark, 1959

Industrien for lykønskningskort, som vi kender den i dag, begyndte i 1915 med et amerikansk firma, der hed The Hall Brothers company. De så, at folk ikke havde tilstrækkelig plads til at skrive på et postkort, og de ændrede formatet for lykønskningskoret til det, vi kender i dag: 10 x 15 cm, foldet i to og placeret i en kuvert.
Virksomheden bestilte kunstværker fra fremtrædende malere til at dekorere kortene i de følgende årtier: Norman Rockwell, Salvador Dalí… Det nye format var en øjeblikkelig succes, og i 1925 blev virksomhedsnavnet ændret til Hallmark.

Samtidig i Rusland havde kulturrevolutionen i 1917 sat en stopper for traditionen med lykønskningskort, og det var først i 1940’erne, at der blev indført en type lykønskningskort i Sovjetunionen, og det kun for at fejre nytår. Kortene viste ofte billeder fra krigen, og de blev lavet for at informere det sovjetiske folk om sejrene mod nazistenes hær. Det var først efter Stalins død, at de mere traditionelle lykønskningskort med julemanden, snemænd, juletræ osv. begyndte at dukke op igen. Kortene var dog stadig gennemsyret af propaganda og var ofte knyttet til vigtige meddelelser fra den tid, såsom udforskning af rummet eller ekspeditioner til Antarktis. I dag er nytårskort stadig en veletableret tradition i Rusland og de slaviske lande.

Nytårskort, USSR, 1941 / Nytårskort, USSR, 1950erne / Nytårskort, USSR, 1950’erne

At sende et feriekort: vores tip fra hele verden


I globaliseringens tidsalder følger de fleste lande i verden traditionen med lykønskningskort. For at navigere mellem de forskellige sociale spilleregler i de forskellige lande har vi søgt hjælp hos vores Antalis-eksperter verden over.


• TIMING

De fleste af vores eksperter er enige om, timingen for julekort: de skal sendes i begyndelsen af december og bør under ingen omstændigheder ankomme efter nytårsaften. Der er dog et par undtagelser fra denne regel.

De første angår lande med ortodokse traditioner, såsom Rusland, Ukraine eller Georgien. Som vores ekspert Elena Berezina forklarer, “Rusland fejrer ortodoks jul den 7. januar, så det betragtes som normalt at sende et kort i slutningen af december”.

1/ Lykønskningskort med vinterscene på Invercote for Iggesund af Santoro Graphics, Storbritannien 2/ Kalender på Olin Smooth White af Ann Maelfeyt for An Brysse, trykt af Puntgaaf Gedrukt, Belgiuen 3/ “Delicious and thoughtful new year wishes”, bokssæt trykt på Curious Metallics Chartreuse, af Ingrid Picanyol Studio, Spanien 4/ 2019 Julekort af Hélène Nounou for Kering trykt på Keaykolour

Den anden undtagelse er Frankrig. Som vores ekspert Jérôme Noyelle forklarer: “Du kan sende dine hilsner til slutningen af januar i Frankrig, det betragtes ikke som et problem, og vi modtager ofte lykønskningskort ved årets slutning lige efter nytår, som ønsker os alt det bedste.” 

I Japan er timing afgørende, da nytårskort (eller Nengajo) skal leveres præcis den 1. januar. For at opnå dette mirakel tilbyder det japanske posthus sine kunder at opbevare kortene indtil den givne dag og levere dem 1. januar. Når du modtager en Nengajo, betragtes det som meget dårlig opførsel ikke at svare, så hvis du har modtaget et kort fra nogen, som du ikke har sendt til, accepteres det at svare indtil 7. januar.

Men husk, at man normalt ikke sender hilsener til en familie, der har oplevet dødsfald i det forløbne år.

Som hovedregel er det således sikkert at sende julekort i begyndelsen af december. Da Kina, Vietnam og Korea fejrer nytår i februar, og Cambodia og Laos i april, er reglerne lidt forskellige i de fleste asiatiske lande.

• STIL
Selvom kortenes stil har en tendens til at blive mere ens her i Pinterest-tidsalderen, er der visse særegenheder i de forskellige lande.

I Japan fremhæver Negajo-traditionen ofte dyret fra det kommende års stjernetegn, normalt på en pastelbaggrund. I USA er der en stærk tendens til at bruge inspirerende citater på nytårskort. Lige som i Frankrig er det ikke så meget julen, der afbildes, det er mere nytårsønsker om lykke og succes.
Vores ekspert Daiva Mažvilaitė-Varnienė forklarer, at i Litauen er “metalliske papir meget populært, men der er en stigende tendens til at vælge papir med naturlig overflade og naturlige farver. Lette farver og smagfuldt design foretrækkes. Ikke blankt papir eller blankt tryk såsom UV-lak eller folieblokering”.

Japanese Nengajo, 2020


Tilsvarende forklarer Saskia Rautzenberg, at i Tyskland er tendensen pænt kvalitetspapir med enkle design og matchende julefarver, men ingen overdrevne effekter”.

Spanien talte Raquel Palencia entusiastisk om meget innovative lykønskningsprojekter, hvor papiret formidler en sansemæssig oplevelse.

I Rusland viser illustrationerne på kortene henviser ofte traditionelle jule- og vintertemaer, selvom der ikke er julehilsener på kortene. I Rusland er der også en anden særegenhed, forklarer vores eksperter: Hvis du er gået glip af nytårshilsener, skal du ikke bekymre dig for meget, da kvindedagen er et meget vigtigere tidspunkt for virksomhederne til at kommunikere.

Med disse tip i baghovedet er du nu klar til at sende dine hilsner til kunder over hele verden. Men inden vi gør det, vil vi tilføje et sidste tip: Vi har bemærket gennem årene, at nogle virksomheder er så fokuserede på at være kreative, at de faktisk glemmer at inkludere hilsner i deres lykønskningskort. I disse tider med fysisk distancering kan lykønskningskort være en nyttig måde at kommunikere med kunderne på, men glem ikke at give dem din besked. Den sansemæssige oplevelse af papir kan være nøjagtigt, hvad der kræves for at genoprette forbindelsen til dem efter de sidste par måneder, og vi ser frem til at se de projekter, der vil dukke op på et tidspunkt, hvor sansemæssige oplevelser er mere nødvendige end nogensinde.

1/ Lykønskningskort varm folie tryk af Imprimerie Chauvat-Bertau 2/ Lykønskningskort af Demon Press, Russia 3/ Lykønskningskort på Pop’set Storm by Mark + Fold, UK 4/ Forårskort med citat af digteren Mayyakovsky, Russia

Leder du efter inspiration? Se vores udvalg af kreativt papir til lykønskningskort her.

„VI VAR UDE EFTER ET PAPIR MED PREMIUMFØLELSE OG VALGET FALDT PÅ SCANDIA 2000.“

”I alle dele af vores virksomhed er miljøaspektet vigtigt”, siger Katarina.  ”At vælge et papir, som har så lille miljøpåvirkning som muligt, virker derfor naturligt for os og Scandia 2000 opfylder dette.”

“Papiret er også fremstillet i Sverige af svensk skov, hvilket indebærer færre transporter og mindre udledning. Det gør, at det føles endnu bedre at vælge Scandia 2000.”

TREND: Øg salget med personlig og unik emballage

De fleste mennesker husker sikkert Coca Colas kampagne, Share a coke with… og Share a coke in… Et perfekt eksempel på en personaliseret emballagekampagne. Ifølge en undersøgelse er det i hvert fald den de fleste adspurgte tænker på. Lignende eksempler er Nutella og KitKat, som har lavet samme typer af kampagner. Samme undersøgelse viser, at mindst 50% af Millennials og Generation Z har et ønske om personaliserede produkter. Og jo yngre forbrugere, des større er ønsket om en personlig oplevelse og personaliserede produkter (Inspire By Iggesund, nr. 3 2019). Så ingen tvivl om, at man skal tænke det personlige og specielle ind, når man skal planlægge sine fremtidige produktkampagner.

Unik og personlig emballage – er der nogle fordele?

Det lyder jo måske både dyrt og besværligt at fremstille unikke emballager. Men mulighederne er store med digitaltrykt emballage.

1. Med digitalprint får man lavere opstarts- og omstillingsomkostninger end ved traditionelt tryk. Du får gode muligheder for at producere små oplag og en større fleksibilitet i produktionen. 

2. Du kan differentiere og tilpasse din produktemballage så langt fantasien rækker – så du kan give kunderne unikke oplevelser.

3. Ikke mindst, så får du stor fleksibilitet. Du kan lave ændringer i layoutet helt frem til trykstart. Du kan justere præcis til det som rør sig i verden eller drage fordel af sæsontilpasset emballage.

Se også dine muligheder i denne video.

I tråd med tidens trend…

OK, det lyder smart, men hvorfor er det lige, at det her passer med tidens trend?

Ifølge Magasinet Inspire er personalisering af emballage en af de vigtigste måder at nå ud til kunderne i dag. En undersøgelse viser samtidig, at 70% af forbrugerne er villige til at betale op til 10% mere for at få en personaliseret oplevelse eller et personaliseret produkt.

HP har lavet research, som viser seks områder, som man kan ramme med personalisering og som samtidig vækker vigtige følelser for nutidens forbrugere. Det gælder:

Letting it all hang out – Vise passion frem og dele den med omverdenen for eksempel på de sociale medier.

Bringing bonds to life – styrke relationen med kunden ved at visualisere det – gerne i fysisk form med produkter, som kan laves helt unikke til den enkelte kunde.  

Fingerprinting – Skabe en følelse af at produktet bliver en forlængelse af personen selv.

Flying your flag – Skabe en følelse af sammenhold i forhold til kulturarv eller anden gruppering. Det at fejre og vise sin identitet.

Permission to indulge – Give efter for dine drømme.

Mindful materialism – give værdi til produkterne ved at lade forbrugeren udtrykke sin holdning til sociale- og miljøforhold. Samt inpirere til bevidst forbrug.

Alle sammen ting, som er mulige at opnå ved hjælp af kreativitet og digitalprint.

Det har det skotske firma Irn-Bru gjort. De har lavet personaliserede sodavand ved at digitaltrykke skotske klan-kilte på flaskerne. De oplevede at salget steg med 10% – flaskerne blev personlige og koblet unikt til forbrugernes familier. Og altså et eksempel på ”Flying your flag”.

Er du klar til at komme i gang?

Så skal du selvfølgelig først finde den helt rigtige karton til formålet. Du kan altid tage kontakt med kundeservice eller få besøg af en af vores repræsentanter.

Her kan du se alle Antalis kartoner, som er velegnede til digitaltryk.

RAM PLET MED BUDSKAB OG AVERY-PRODUKTER

Der er stort markedsførings potentiale i car wrapping for en dygtig annoncør, men der findes faldgruber. Med de rigtige kundskaber hjælper du let dine kunder med at ramme plet. Her får du de fem mest almindelige fejltagelser, hjælp dine kunder med at undgå dem og du har garanti for en tilfreds kunde.

1) Der sker for meget

Mennesker har ikke tid til at se på en bil og se alt det som sker, så hold det enkelt. Det betyder et enkelt grafisk design, og ingen store tekstblokke. Gør det enkelt at fokusere på et budskab.

2) Svag kontrast

Kontrast er utroligt vigtigt eftersom budskab som regel ses i forbifarten eller på afstand. Sørg for at elementerne er tydeligt adskilte fra hinanden for at forbedre den optiske oplevelse. Vær særligt grundig med tekst og baggrund.

3) Tekst som er svær at læse

Tænk på de som skal læse teksten og på hvilken afstand. Sørg for at lave dine forberedelser angående valg af skrifttype og størrelse på teksten. En fejl her er fatal. Hvis ingen kan læse budskabet falder alt til jorden! Undgå også for meget tekst – ekstra indhold betyder ikke noget, hvis man ikke kan nå at læse det. Hvis du vil have meget tekst, så fokuser på at gøre teksten interessant, for at lokke læseren tættere på.

4) Forkert call to action (opfodring)

Det bør være enkelt og fristende at handle på budskabet efter at have set bilen. Tænk over, hvad du ønsker, at læseren skal gøre efter at have set budskabet. Skal de ringe eller scanne en QR-kode eller besøge en hjemmeside? Vælg det som er lettest for din målgruppe.

5) Kedeligt indhold

Føles det som om du gør ”som alle andre”, så har du måske allerede begået en fejl. Vær ikke en i mængden – gør din bil interessant på en anden måde. Flot grafik, exceptionel kvalitet, et særligt lokkende tilbud eller en unik opfordring kan betyde forskellen mellem fremgang og fejltagelse.

Lars WIklund, produktchef.

Uanset dit budskab, så kan du hos Antalis få markedsledende produkter fra Avery Dennison, som passer til din opgave, uanset om det gælder et heftigt design, beskyttelse eller synlighed. Avery Dennison’s produktsortiment garanterer hurtige, enkle installationer og kommer i mange varianter, farver og overflader fortæller produktchef Lars Wiklund. Har du behov for professionelle råd omkring Avery produkter, så kan du altid kontakte os på 72 100 102.

Få Avery farvevifte Få Pure Defence prøver Få Reflective prøver